Lagermedarbejder til Brødrene Dahl Ventilcenter, Herning

Vil du være med til at give vores kunder den bedste service? Som lagermedarbejder hos Danmarks største VVS- og VA-grossist, kommer du til at arbejde i et miljø hvor service, samarbejde og medarbejdertilfredshed er i top.

Dit nye job
Brødrene Dahl Ventilcenter er placeret i Herning med en stab af interne og eksterne ressourcer, der udelukkende arbejder med ventiler, aktuatorer samt tilhørende produkter. Du bliver en del af vores team, som til dagligt består af syv medarbejdere samt to eksterne sælgere, som er tilknyttet afdelingen.

Dine arbejdsopgaver, som du deler med vores nuværende lagermedarbejder, er varierede og koordineres med dine kollegaer og leder.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive:
  • varemodtagelse og ekspedition fra vores lager og værksted
  • lagerpleje i form af optælling og oprydning
  • specialpakning af projektordrer iht. kundeønsker
Du vil blive ansat 25-32 timer pr. uge i tidsrummet mandag til fredag fra kl. ca. 9.00-17.15 med forbehold for eventuelle justeringer.

Din profil
Du er positiv, god til at samarbejde og opleves som en engageret kollega, der formår at tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Vi forventer, at du trives i et serviceminded miljø, hvor vi i fællesskab bidrager til at give vores kunder en god oplevelse.

Derudover forestiller vi os, at du:
  • har erfaring med lagerarbejde, har truckcertifikat og måske tidligere arbejdet hos en grossistvirksomhed
  • har IT-kendskab på et gennemsnitligt niveau til fx Office-pakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til M3, men det er ikke et krav
Vi glæder os til at høre fra dig  
For at søge stillingen skal du blot sende os dit CV. Har du spørgsmål eller vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Kategorichef EGO Jesper Have, på telefon 2340 6114.

Vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen snarest muligt, og afholder samtaler løbende.

Du kan få en lille forsmag på vores virksomhed og dine mulige kommende kollegaer her.

 
Om Brødrene Dahl
Brødrene Dahl er Danmarks største grossist på VVS, Vand & Kloak og el, og er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, el, værktøj, rør & ventiler og klimaløsninger.


Brødrene Dahl er kompetenceleverandør og har 53 butikker i Danmark. Siden 1867 har Brødrene Dahl leveret materialer, viden og inspiration til VVS-branchen. Og målet har altid været at give vores kunder de bedste betingelser for at arbejde så effektivt som muligt og hjælpe med at udvikle deres forretning.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 30. april 2024
Kontaktperson:
Jesper Have +45 48 78 48 21 +45 23 40 61 14
Virksomhed: Brødrene Dahl
Jobområde: Logistik
Lokation:
Hvidelvej 4 7400 Herning
SGDD Back Office
Park Allé 370
2605 Brøndby
CVR: 81 82 25 14