Butikschef til Danmarks en af største VVS- og VA-grossister, Frederikssund

Har du salgs- og ledererfaring og kan du motivere og udvikle dit team? Så har du nu chancen for at få ansvaret for en succesrig butik med stort potentiale, hvor du skal sætte rammerne for butikkens drift, kundetilfredshed og resultater.

Jobbet
Som butikschef bliver du ansvarlig for både salg, performance og butikkens medarbejdere. Du får ansvar for at udvikle butikken og fastholde vores succes. Samtidig sørger du for at coache, motivere og sparre med dine medarbejdere, så de trives og er rustet til at yde deres bedste. Sammen sikrer I, at vores kunder modtager en personlig og topprofessionel betjening og rådgivning.

Du får ansvaret for, at vores koncepter, strategi og handlingsplaner bliver ført ud i livet, og du vil i den forbindelse referere til og samarbejde med Regionschef Morten Christoffersen. Du har desuden budgetansvar, og sikrer salg, tilbudsgivning og -opfølgning sammen med dine medarbejdere og de eksterne sælger i området. Derudover har du også det overordnede ansvar for butikkens drift og lager.

Vi har stor aktivitet i vores butikker, så du skal trives med og kunne håndtere flere bolde i luften samtidig.

Sammen leverer vi varen
Du er ambitiøs af natur, og du arbejder struktureret og omhyggeligt for at nå dine mål. Du trives i dialog og sparring med kunder, fordi du er fagligt stærk. Endelig er du en god leder, fordi du formår at delegere og inspirere dine medarbejdere. Derudover forestiller vi os, at:
  • Du kan planlægge, udvikle og motivere dit team frem mod målene
  • Du er innovativ og har viden om salgsoptimering, så du kan sikre en optimal brug af butikkens ressourcer
  • Du er loyal over for de beslutninger, vi tager i fællesskab, og du forstår at samarbejde om at finde de gode løsninger
Du indgår i en afdeling med et åbent og uformelt arbejdsmiljø, med engagerede medarbejdere og kolleger som vægter både samarbejde, humor og det gode forhold til kunden. 

Vi tilbyder derudover:
  • Fordelagtige mødetider i tidsrummet 07.00 – 16.00 og ingen weekendarbejde
  • Gode ansættelsesvilkår samt pensions- og sundhedsordning
  • Løbende uddannelsesmuligheder på vores BD Akademi, samt fokus på din personlige og faglige udvikling
  • Og ikke mindst nogle fantastiske kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen og sikre, at du får en god start
Lyder det som noget for dig?
Så søg jobbet ved at sende dit motiverede CV allerede i dag! Bemærk den korte svarfrist, da vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt.

Bemærk: Vi har blot behov for dit CV, når du søger stillingen.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschef Morten Christoffersen på telefon +45 24 42 32 31.

Du kan få en lille forsmag på vores virksomhed og dine mulige kommende kollegaer her.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Om Brødrene Dahl
Brødrene Dahl er en af Danmarks største grossister på VVS, Vand & Kloak og el, og er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, el, værktøj, rør & ventiler og klimaløsninger.


Brødrene Dahl er kompetenceleverandør og har 53 butikker i Danmark. Siden 1867 har Brødrene Dahl leveret materialer, viden og inspiration til VVS-branchen. Og målet har altid været at give vores kunder de bedste betingelser for at arbejde så effektivt som muligt og hjælpe med at udvikle deres forretning.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 30. juni 2024
Kontaktperson:
Morten Christoffersen +45 48 78 41 41 +45 24 42 32 31
Virksomhed: Brødrene Dahl
Jobområde: Intern salg, Butik
Lokation:
Pedersholmparken 7 3600 Frederikssund
SGDD Back Office
Park Allé 370
2605 Brøndby
CVR: 81 82 25 14